KONCEPTET

Over Stregen er et helhedspædagogisk socialøkonomisk koncept, hvor unge med særlige behov hjælpes til en meningsfuld hverdag med enten ordinær beskæftigelse, beskyttet beskæftigelse, aktivitetstilbud, praktikker osv.

Den første konkrete ramme om vores aktiviteter er den lille BUTIKKEN i Østergade 2B i Store-Heddinge på Stevns. Her kan man både male sin egen keramik med professionelt resultat, handle secondhand-varer og bestille seviceydelser, som leveres af vores dygtige og livsglade unge, som kun lige mangler den der sidste hånd i ryggen fra samfundet (dvs. os alle) for at få en meningsfuld tilværelse.

Over Stregen er et koncept udviklet af Horisonten STU (www.horisonten.dk), og de unge på Horisonten STU har selv været med til at udvikle konceptet. Her gør vi udfordringer til fordele og skaber mening i menneskers liv.